Var ovre i skoven på aftentur søndag aften. Lige før bænken hørte vi et værre hundeslagsmål, og Maruff reagerer som alle andre nysgerrige drenge, løber hen for at se, hvad der sker. Det skulle han aldrig have gjort; den overfaldne hunds ejer trak allerede afsted med sin hund, og i stedet farer en stor sort satan, vist nok en flat coated, på Maruff og vil ikke give slip. Ejeren står bare ved siden af, jeg kommer løbende skrigende derhen og kaster mig ind over hundene, får fat i den sorte satans halsbånd og hiver til. Ejeren, en mand omkring de 50 siger bare: Det hjælper altså ikke at skrige. Flejner fuldstændig ud og giver ham min uforbeholdne mening om ham og hans møgkøter. Jeg beder om hans og hundens navn, men det vil han ikke ud med. Det syntes jeg faktisk var ret og rimeligt, hvis Maruff var blevet skambidt. Tænk, hvis man bare lige så stille kunne luske ubemærket væk fra et trafikuheld, man har været skyld i.
 
Nå, der var heldigvis, så vidt vides ikke sket noget alvorligt, godt, at Maruff er så langhåret og tykpelset som han er for øjeblikket.